Mitzie Bering Loft,

Markedsdirektør LindbergHR

Født 1966, medlem af Zonta siden 2019

mitzie.e@hotmail.com

Mitzie Bering Loft

Efter jeg havde været til Banko og Bobler i januar 2019 og set hvor fantastisk godt denne kvindegruppe fungerede sammen, og hvor glade de var, blev jeg inspireret til at søge optagelse i Zonta. Endvidere kendte jeg flere af medlemmerne, som talte varmt om organisationen. Dernæst er det altid en dejlig følelse, at kunne hjælpe andre og gøre en positiv forskel for andre, som har brug for hjælp. Indtil videre bidrager jeg med at være aktiv i Zonta og deltage i vores arrangementer.

 Jeg har en master i økonomi og ledelse og en coach uddannelse. Jeg har i mange år arbejdet som økonomichef med ansvar for IT, administration og HR. Endvidere har jeg sideløbende haft mit eget firma, hvor jeg tilbyder økonomisk sparring, ledelsessparring, HR og coaching.

Jeg ville gerne have været…Folkeskolelærer, jeg har altid elsket at gå i skole.

Mine fritidsinteresser…Løb, gåture, vandski og ski. Madlavning, læse en god fagbog, familie og venner.

Jeg kommer fra en familie, der….Holder meget sammen og holder meget af hinanden. Jeg har en stor familie med mange fætre, kusiner, mostre, onkler og tanter. Jeg ser ikke alle lige meget, men der er en eller anden form for kontakt til dem alle. Dernæst kommer jeg fra en sammenbragt familie, min mand og jeg har været sammen i mange år og vi har 4 børn til sammen.

Min livret…Alt hvad der har med fisk og grøntsager at gøre, og gerne et godt glas vin til.

Min yndlingsdrink…Friskpresset juice.

Min yndlingsblomst…Rød rose. 

Jeg beundrer mennesker, der…Er sig selv, som står ved sig selv og elsker sig selv, som tør svømme mod strømmen. 

Jeg bryder mig grundlæggende ikke om…Dogmefilm og håndholdt kamera. 

Det gør mig glad…Empati, nærvær og et dejlig smil.

 Når jeg bliver gammel, vil jeg… være det sødeste og rareste menneske, jeg vil nyde livet og roen.

Mit motto…Jeg frygter intet.