Set & Sket

2017

Det blev igen en kæmpesucces, da Zonta Aarhus II gentog det nye koncept fra sidste år – bankospil i Bellevuehallen i januar.  600 glade gæster købte billet til ”Banko & Bobler”.

Andespillets obligatoriske flæskestege og ænder og bankospillets kaffe og wienerbrød blev erstattet med lækker tapas, bobler og luksus præmier fra et utal af sponsorer, som støttede op med fantastiske præmiersamtidig med at overskuddet – helt i tidens ånd – gik til et godt formål.

Der blev spillet banko i ca. 2 x 1 time; men høje jubelråb, snakken ved bordene og højlydt latter fyldte hallen –samtidig med, at der blev fredagshygget med god mad, bobler, vin, musik, og samvær med både nye og gamle venner. Zonta Aarhus II er helt overvædet af den store interessefor arrangementet og kan med stor glæde meddele, at aftenens overskud er opgjort til kr. 141.000,00. Overskuddet fra ”Banko & Bobler” går til piger fra Aarhus’ tre miniinstitutioner (Solbrinken, Sølyst og Toften) som kan søge midler, når de fraflytter institutionen som 18-årige. Pigerne har som de fleste andre unge ingen eller meget få penge til at etablere sig for, og ingen familie til at hjælpe dem. Med midlerne fra Zonta Aarhus IIs ”Banko & Bobler”, vil overgangen fra institution til voksentilværelsen forhåbentlig blive lidt nemmere.Mini-institutionerne (Solbrinken, Sølyst og Toften) i Aarhus er døgninstitutioner, der modtager 29 børn i alderen 0-18 år i længerevarende anbringelser.

Banko & Bobler gentages den 12. januar 2018.

Lop de luxe 

i maj måned var en bragende succes, med masser af engagerede stande, hvor der blev solgt sponserede luxuslopper. Tombolaen med fantastiske gevinster trak i det købelystne publikum og der var både kølige drikke og skønne kager, når der skulle tankes op.

 
lop 4 i en 2016