Grænser for ligestilling?

Ligestilling på dagsordenen på gymnasier landet over. Unge skal tidligt lære om ligestilling mellem kønnene.

Hvad er den største udfordring, når det kommer til ligestilling i Danmark?
• Er ligestilling vigtig for mænd?
• Er nutidens feminister ikke bare ude på at få flere rettigheder end mænd?
• Er det ikke fair nok, at mænd generelt tjener mere end kvinder?
• Hvad skal der til for at komme løngabet til livs?
• Kan man forestille sig kvoter, når det kommer til kønsfordelingen i
bestyrelser og på ledelsesgangene i private og offentlige organisationer?

Det er nogle af de spørgsmål, som eleverne vil arbejde med på Goal.Five.org
eventen ”Grænser for Ligestilling?”, som gymnasier i Aarhus, Aalborg, Aabenraa og Holbæk gennemfører den 22. november i et tæt samarbejde med Goal.Five.org og de lokale Zonta klubber.

Som optakt til drøftelserne har GoalFive.org produceret en film, som behandler emnet ”Grænser for ligestilling?”

Her udtaler blandt andre Marie Bjerre, Ligestillingsminister, sig således: ”Der er så mange, der mener, vi har ligestilling og som ikke kan se, vi har udfordringer. Men det har vi. Vi har masser af udfordringer. Kvinder har stadig sværere ved at gøre sig gældende i arbejdslivet. I iværksætteri og indenfor forskning ser vi også masser af udfordringer.” Klik og se filmen.

Zonta Aarhus II